STUCK IN THE PAST

DR K har sendt en masse om CPH Fashion Week, og jeg kom til at tænke lidt over min egen stil, og det blev i sidste ende lidt en reminder om at jeg nok sidder lidt fast i fortiden. Ikke i forhold til moden, men i forhold til mig.

Det er egentligt ikke fordi jeg går så meget op i at følge mode, men nærmere følge med i den. Jeg er ikke så meget for fast fashion og at der skal komme nye vare hver uge. Det gælder både tøj og interiør. Selv kan jeg godt lide at kigge på ting, men det er meget sjældent at jeg bliver så vild med noget at jeg faktisk køber det. Jeg køber ikke tøj så ofte, og mit største problem er nok at jeg er lidt skizofren når det kommer til begrebet “personlig stil”. Jeg kan godt lide en cool enkel stil med Dr. Martens, stamme jeans og læderjakke. På samme tid kan jeg godt lide en mere sprælsk stil med sæt i mønstrede print og boheme look. Og sidst men ikke mindsk kan jeg også blive set med Vans Old Skool, Star Wars T-shirt og sneaks. Ja total identitetskrise i klædeskabet.

Jeg kom til at tænke over det, og tror måske at jeg stadig hænger lidt fast i min ungdom og alle de følelser jeg har omkring det at blive voksen. Jeg elskede min ungdom fra da jeg kom i gymnasiet. Det var en tid hvor jeg virkelig bare var mig. Jeg gik i genbrugstøj, skørt tøj, halstørklæder osv. Jeg husker endda at det var så afslappet at jeg engang var kommet for sent op, og derfor havde mit nattøj på. Ingen rynkede næse, men syntes bare det var sjovt. Og for at være ærlig, har det nok bare set ud som alt mit andet tøj.

Glimt fra min gymnasietid. På en cykel fundet i vejkanten, på vej ned i byen.

Jeg har nok stadig en længsel efter de år, og prøver at holde lidt fast i den forvirrede og skøre person, ved også at se den person i spejlet. Men realiteten er at jeg ikke er den person jeg var dengang. Jeg er stadig skør, og hvem ved, nok lige så forvirret. Men jeg er meget mere målrettet, og har en plan med hvad jeg gerne vil. I min tid på designuddannelsen følte jeg at jeg på en måde fik lidt af min gymnasietid tilbage. Forskellen var at jeg havde min egen lejlighed og mine forældre ikke bestemte over mig. Jeg fik hurtigt gode venner og blev accepteret for den lille skøre kugle jeg er. Jeg er taknemmelig for at jeg fik den ungdom. I bagklogskabens lys ville jeg gerne have gjort endnu mere ud af gymnasiet og designuddannelsen, men ville også være ked af at gå glip af den tid i mit liv

Og ja hvor står jeg så nu. I en skillevej hvor jeg må sige farvel til min sidste rigtige ungdom, og tage hul på en voksen ungdom? jeg syntes ikke længere det er skræmmende. Jeg glæder mig til at blive udfordret. Jeg elsker en weekend uden planer hvor jeg kan tegne eller se film under dynen og gå “tidligt” i seng. Jeg savner ikke umiddelbart tømmermænd hver fredag, lørdag og søndag.
Jeg er ikke teenager mere men jeg bliver stadig forelsket i band t-shirts med Iron Maiden eller The Ramones, og jeg kan stadig have byturer med teenagedruk og dårlige beslutninger. Så måske der altid vil være et ungt hjerte som banker, som bliver svært at tage fra mig. Det håber jeg hvertfald.