LIGE NU

Hej skønne læsere,

Det her bliver mit første indlæg omkring “mit liv”. Vil først lige undskylde for at jeg stadig er ved at finde ud af hvordan man lige får sat sin blog rigtigt op med menuen osv. (Kan stadig ikke få fjernet den side som hedder “kategori” i min menu?)

Men nok om det.

For kort at ridse op er jeg 24 år og har været arbejdsløs siden december 2015. De første måneder stressede jeg over boligsituation, flytning og finde rundt i A-kasse og Jobnet. Og det var egentligt først i april hvor jeg endelig fandt en lejlighed at jeg fik lidt ro på til rigtigt at søge jobs. Men nu siger min kalenderen august.

I april havde jeg ret meget mod på jobsøgningen, og tænkte at “Jeg har ikke haft overskud til at sende gode velskrevne ansøgninger med flot portofolie ud”. Men nu er der gået 5 måneder hvor jeg virkelig har søgt mange jobs, uden ret meget mere end 2 indkaldelser til jobsamtale, hvor den ene var en katastrofe og den anden stilling lå i Vietnam.

Det positive er at jeg været ude i praktik 2 gange. Den ene var som produktudvikler og designer for en iværksætter virksomhed, og den anden var som produktdesigner for en produktdesign virksomhed.
Der var forskel på de 2 praktikker, men jeg var super glad for begge. Og der er virkelig ikke nogen bedre følelse end følelsen af en fortjent weekend.
Den første af mine praktikker var hos en iværksætter virksomhed som jeg var rigtigt glad for at være hos, og som jeg stadig har kontakt med. Jeg har designet en hylde til deres produkt, som skal med på Formland messen d. 18 – 21 august. Jeg tæller det som en succes og som at jeg rent faktisk har udrettet noget. Jeg skal også selv med og hjælpe på messestanden, og ikke mindst rundt og se alle interiør nyhederne, som der nok skal komme et lille indlæg om.

Men ja nu sidder jeg så her – 24 år og uden job. Jeg har fundet trøst i serien Girls, for den giver mig håb om at jeg ikke er den eneste håbløse 24-årig uden arbejde, bil, hus, børn og hvad andre modne 24 årige nu ellers vælger at anskaffe sig.

Det var lige det sure med det søde. Hvis du sidder og er lige så håbløs, så lad os være håbløse sammen.