STUCK IN THE PAST

HOW TO

BANNER4
TRENDFORECAST

Jeg har lavet en mini trendforecast for efterår og vinter samt forår og sommer. Når jeg laver trendforecast læser jeg mig frem til en masse, og sammenkobler det med hvad jeg selv ser når jeg er rundt på messer, i butikker, på facebook og meget mere. Der findes meget at skrive om trends og hvordan de fungerer, men jeg har prøvet kort at ridse op hvilke trends der findes.

Microtrends.
Disse trends varer alt fra et par sæsoner til 3-4 år. Det er typisk ting som hvilke farver der er in: pastel, neon, sort/hvid osv. Kobber, kork og marmor er også gode eksempler på materialer som hører under micro trends.

Macrotrends.
Her er vi oppe i de trends som ofte definerer årtiet, da macrotrends varer omkring 10 år. Ofte påvirker de en stor gruppe, hvor microtrends ofte rammer en mindre målgruppe. Et eksempel på en macrotrend som efterhånden har været her et stykke tid er Skandinavien. Vi dyrker det nordiske køkken med rene økologiske råvarer, sund mad og motion. Derudover indretter vi os med godt design i form af gamle klassikere blandet med genbrugsfund.

Megatrends.
Som navnet anslår er det her en kæmpe trend, som ikke bare påvirker en bestemt målgruppe, men som ofte påvirker hele verden. Et eksempel er bæredygtighed. Det er en kæmpe trend som er opstået ud fra hvad der sker i verden med global opvarmning og et alt for massivt forbrug af jordens ressourcer. Megatrends er de trends som er med til at forme verden.

Trends er en kunst, for det er lidt at kigge ind i en krystalkugle og forudsige fremtiden. Derudover har trends ofte modtrends. I en verden fuld af elektronik, opstår også en modtrend hvor man melder sig ud af sociale medier, man vil ud i naturen og væk fra en verden hvor alt er digitalt. Dette kan også forvirrer en del.

MOODBOARDS

Når jeg laver moodboards er det ofte ud fra det jeg læser af trendsforecast’s andre steder, hvad jeg ser i butikker, hvad jeg ser på messer, mode indenfor tøj, hvad der sker i samfundet osv. I skal natuligvis ikke snydes fra et par moodboards af de trends jeg tror vi kommer til at se de næste par sæsoner i interiør verden.

A/W 2016

TREND AW

Jeg tror at man i foråret og til vinter vil se mere velour i møbler og puder. Derudover tror jeg at mørke grønne nuancer og mørkeblå nuancer vil være dominerende. En anden ting som jeg så meget på messe i Milano var guld og sølv, og en lidt spacey stil. Keramik har været fremme i noget tid, men jeg ser mere og mere i butikkerne, i forskellige glaseringer, og jeg tror vi kommer til at se endnu mere.

 S/S 17
TREND SS

Til sommer har Pej-gruppen udnævnt lyse blå nuancer og pastel lyserøde nuancer til de helt store spillere. Derudover tror jeg vi vil komme til at se krystaller, og møbler i sølvgrå metal. En kombination af tunge materialer i lette lyse farver. “Enkelhed i kontrast til en overstimuleret verden”

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STUCK IN THE PAST